Menu


Forside
Henvendelse
Ydelser
Links
Procedurer
Patienthåndtering
Patientinfo
Gynækologisk helbredsundersøge
Abortus Habitualis
Celleforandringer 1
Endometriose
Celleforandringer 2 (Kræftens bekæmpelse)
Irritabel tyktarm
Knogleskørhed
Kønsvorter
Overvægt og fedme
Parvovirus B19
PCOS
P-piller - hvordan vælger man?
Præmenstruelt syndrom PMS
Spontan abort
Urin inkontinens
Øget hårvækst
Hormonbehandling efter menopausen 2
Kliniske forløb
MSRA
E-Ydelser

LUSSINGSSYGE - DEN FEMTE BØRNESYGDOM

PARVOVIRUS B19

Ansvarlig: Sven O. Skouby. Udarbejdet: September 2012. Revideres løbende og sidst 1. januar 2017, ajourføres kun ved større rettelser. Til: Patientorientering 

Parvovirus B19

Parvovirus blev identificeret i 1975, og i 1983 blev man klar over, at parvovirus B19 var årsag til det udslæt (erythema infectiosum), som kaldes Den femte børnesygdom eller Lussingssyge. Hvis man en gang har haft Lussingssyge er man immun resten af livet.

              Tidligere opfattede man Lussingssyge som en temmelig banal og uskadelig børnesygdom. Men de seneste år er man blevet opmærksom på, at Lussingssyge blandt andet kan fremkalde abort eller sygdom hos fostret.

 

Epidemiologi

Lussingssyge optræder med nogle års mellemrum som epidemier. Virus spredes som en dråbe-infektion både ved tæt kontakt, tale, nys og hoste. Særligt udsatte er søskendegrupper og børn i børneinstitutioner og skoler.

 

Symptomer

Inkubationstiden er 7 - 10 dage, hvorefter nogle får symptomer i form af almindelig forkølelse med næseflåd og let feber. Udslættet starter 14 dage efter smitten. Der er tale om et karakteristisk højrødt udslæt, der typisk starter på kinderne, hvorfra det kan brede sig til resten af kroppen. NB: Når udslættet kommer, er barnet ikke længere smittefarligt.

              Voksne kan også få Lussingssyge. Voksne er ofte symptomfrie, men har ellers de samme symptomer som børn foruden ledsmerter, som kan vare i flere måneder.

 

Undersøgelser

Antistoffer mod Lussingssyge påvises i en blodprøve.

 

Forebyggelse

Som ved alle dråbeinfektioner reduceres risikoen for smitte gennem god hygiejne fx brug af papirlommetørklæder og hyppig håndvask.

 

Lussingssyge under graviditet

Lussingssyge under graviditet kan i meget sjældne tilfælde fremkalde abort, føtal vattersot pga. blodmangel (hydrops føtalis) og dødfødsel.

              Hvis en gravid smittes med parvovirus B19, kan infektionen i nogle tilfælde passere moderkagen, der ellers fungerer som et filter. Parvovirus B19 kan så formere sig i fosterets knoglemarv, hvor forstadierne til de røde blodlegemer dannes. Parvovirus B19 ødelægger disse forstadier, så der produceres færre røde blodlegemer. I de allerværste tilfælde kan der herved opstå blodmangel hos fostret, som igen kan medføre dårlig vækst, hjertesvigt og væskeophobning (vattersot).  Dette kan påvises ved en ultralydsundersøgelse. Blodmangel behandles ved at give fostret blodtransfusion under graviditeten. Parvovirus B19 forårsager ikke misdannelser hos fostret.

 

Risikoen for disse svære komplikationer forårsaget af parvovirus B19 infektion, kendes ikke, men forskellige undersøgelser har peget på, at de kan optræde hos op til 10 % af de inficerede gravide kvinder. En nyere dansk undersøgelse er mere beroligende.

 

Danske erfaringer

Under en epidemi fra januar 1994 fik alle gravide, der skulle føde på Frederiksberg hospital og Rigshospitalet i København tilbud om at blive testet for parvovirus B19 antistoffer. Af de ca. 3.600 kvinder, som blev undersøgt tidligt i svangerskabet, var 65 % allerede immune. De resterende 35 % var således modtagelige for infektion, og de blev derfor undersøgt igen efter fødslen. Derved kunne man se, hvor mange af dem, som var blevet smittet i løbet af graviditeten. I tilfælde med akut infektion blev den gravide undersøgt med ultralyd hver 2. uge.

              46 (1,3 %) kvinder fik Lussingssyge i graviditeten. Kun 2 kvinder havde kliniske symptomer, ingen fostre var væksthæmmede, ingen fostre havde tegn på hjertesvigt eller vattersot, og alle inficerede kvinder fik et rask barn.

              Denne danske undersøgelse tyder således på, at Lussingssyge under graviditeten hos det store flertal forløber uden komplikationer, og at svære komplikationer hos fostret kun optræder undtagelsesvis.

 

Arbejdstilsynet i Danmark anbefaler …

Arbejdstilsynet i Danmark anbefaler, at gravide kvinder uden antistoffer mod parvovirus B19, som arbejder i institutioner med udbrud af Lussingssyge, fraværsmeldes indtil 6 uger efter det sidste udbrud.

 

Lussingssyge og ufrivillig barnløshed

Lussingssyge er ikke årsag til barnløshed, men det er en god ide, at blive undersøgt for parvovirus B19 antistoffer før behandling for barnløshed eller i hvert fald tidligt i graviditeten.

 

  Ny Østergade 5, 1.sal 1101 Kbh. K