Menu


Forside
Henvendelse
Ydelser
Links
Procedurer
Patienthåndtering
Patientinfo
Gynækologisk helbredsundersøge
Abortus Habitualis
Celleforandringer 1
Endometriose
Celleforandringer 2 (Kræftens bekæmpelse)
Irritabel tyktarm
Knogleskørhed
Kønsvorter
Overvægt og fedme
Parvovirus B19
PCOS
P-piller - hvordan vælger man?
Præmenstruelt syndrom PMS
Spontan abort
Urin inkontinens
Øget hårvækst
Hormonbehandling efter menopausen 2
Kliniske forløb
MSRA
E-Ydelser

CONDYLOMER

KØNSVORTER

 

Ansvarlig: Sven O. Skouby. Revideres løbende og sidst 1. januar 2017, ajourføres kun ved større rettelser. Til: Patientorientering


 

 

 

Definition

Vorter og altså også kønsvorter (kondylomer) skyldes infektion med et virus, human papillom virus (HPV). Der er mere end 100 forskellige HPV typer, hvoraf mere end 30 angriber hud og slimhinder i den anogenitale region. Undertyperne 6 og 11 er årsag til codylomer, mens undertyperne 16 og 18 m.m. – de såkaldte højrisiko undertyper – fremkalder celleforandringer og kræft for eks. i livmoderhalsen.

 

Hyppighed af HPV infektion

HPV er ikke en kønssygdom i traditionel forstand, selv om den ofte rubriceres under de sexuelt overførte sygdomme. I virkeligheden er infektion med HPV bare en næsten uundgåelig konsekvens af et normalt sexliv. HPV forekommer således i alle aldersklasser, men forekomsten stiger med alderen og med antallet af sex-partnere. Forekomsten af HPV blandt yngre, sexuelt aktive kvinder er 20-40 %, og 3 år efter første samleje har næsten halvdelen HPV, selv om de kun har haft en og samme partner. Senere i livet er mere end 80 % af alle kvinder (og mænd) inficeret med HPV – og mere end 80 % af alle kvinder har naturligvis ikke en kønssygdom.

 

Smitte med HPV

HPV smitter ved direkte kontakt. Gennem mikroskopiske defekter i hud og slimhinde invaderer virus cellerne (keratinocytter) i hudens og slimhindens dybeste, basale lag på grænsen mod underhuden. Virus livscyklus er kædet sammen med keratinocyternes udvikling fra basale celler i dybet til forhornede celler på hudoverfladen. Virus mangfoldiggør sig (replikation) i keratinocytternes cellekerne, som derved får et karakteristisk udseende (koilocytose, se nedenfor). Cellerne ændrer udseende og vækstmønster afhængig af, hvilken HPV undertype det drejer sig om. Infektion med HPV 6 og 11 kan således føre til vorter (condylomer), mens infektion med HPV 16 og 18 kan føre celleforandringer (dysplasi). Det betyder også, at …

 

… kvinder med kondylomer har ikke større risiko for celleforandringer end kvinder, som ikke har kondylomer.

 

Muligvis overføres virus allerede under fødslen, for derefter at ligge latent indtil evt. udbrud senere i livet. Antistoffer mod HPV forekommer hyppigt selv blandt 11-20 årige piger, og HPV udbrud er fx almindeligt i forbindelse med tilstande, med nedsat immunforsvar (HIV).

HPV vaccinerne Gardasil og Cervarix beskytter mod udvikling af HPV 16/18 relateret kondylom udvikling og dermed også dysplasi og livmoderhalskræft. Vaccination er gratis for alle kvinder født mellem 1985 og 1992.

 

Symptomer på infektion med HPV 6 og 11

80-90 % med anogenital HPV 6 og 11 har ingen symptomer. Virus ligger formentlig uvirksom i hudens dybeste cellelag, hvorfra den senere evt. kan aktiveres. Kun 10-20 % med anogenital HPV type 6 og 11 udvikler condylomer af varierende udseende. Nogle kondylomer ligner rigtige vorter (condyloma accuminata), andre er flade (papulære condylomer), mens andre igen først bliver synlige efter pensling med eddikesyre (eddike-hvide kondylomer).

 

Udredning

Kondylomer kan ofte påvises ved en kikkertundersøgelse (kolpo/vulvoskopi) efter pensling med 3 % eddikesyre. Herved farves condylomerne hvide (eddike-hvide forandringer). Disse skarpt afgrænsede eddike-hvide forandringer fremtræder 2-3 min efter penslingen og forsvinder efter yderligere nogle min. Forandringerne er ikke specifikke for HPV. De ses også ved andre infektioner fx svamp (candida albicans) og trichomonas og ved psoriasis.

 

Derfor tager man ofte en vævsprøve fra de eddike-hvide forandringer. Mikroskopisk ses typisk koilocytose dvs. store celler med store, stærkt farvede, mørke cellekerner omgivet af store, ofte skarpt afgrænsede opklaringer. Koilocytose er ikke specifikt for HPV. Koilocytose kan fx også skyldes Ebstein Barr virus, som ellers er mest kendt for at give mononukleose.

 

Forløb

Kondylomer forsvinder ofte af sig selv uden behandling, hvis bare man venter længe nok. Efter 8, 12 og 24 mdr. er condylomerne således forsvundet hos henholdsvis 50 %, 70 % og 90 %. I første omgang kan der altså være god grund til at vente med behandling, som jo heller ikke er uden bivirkninger. I stedet nøjes man ofte med indledningsvis kun at fjerne de kondylomer, som decideret generer.

 

Uanset at kondylomerne forsvinder af sig selv eller efter behandling, indeholder de basale keratinocytter stadig virus, men nu i et uvirksomt, latent stadium. Disse virus kan senere reaktiveres og forårsage nye udbrud.

 

Lokalbehandling

·        Condyline® og Wartec® (podophyllotoxin) liniment 0,5% i etanol påsmøres 2 gange daglig i 3 dage. Behandlingen gentages med 1 uges interval i op til 5 uger. Må ikke anvendes under graviditet.

·        Podofyllinsprit liniment 20% til behandling 1-2 gange om ugen hos lægen med afvaskning efter 2-3 timer.

·        Trikloreddikesyre (Wartener®) er atoksisk, kan anvendes under graviditet

 

 Den mest effektive behandling af condylomer er trikloreddikesyre (Wartener®) eller kirurgisk fjernelse i lokalbedøvelse . Svære tilfælde henvises til hospitalsbehandling med laser i fuld bedøvelse.

 

Læs også

Celleforandringer

  Ny Østergade 5, 1.sal 1101 Kbh. K