Menu


Forside
Henvendelse
Ydelser
Links
Procedurer
Patienthåndtering
Patientinfo
Gynækologisk helbredsundersøge
Abortus Habitualis
Celleforandringer 1
Endometriose
Celleforandringer 2 (Kræftens bekæmpelse)
Irritabel tyktarm
Knogleskørhed
Kønsvorter
Overvægt og fedme
Parvovirus B19
PCOS
P-piller - hvordan vælger man?
Præmenstruelt syndrom PMS
Spontan abort
Urin inkontinens
Øget hårvækst
Hormonbehandling efter menopausen 2
Kliniske forløb
MSRA
E-Ydelser

KNOGLESKØRHED

OSTEOPOROSE

 

Ansvarlig: Sven O. Skouby. Revideres løbende og sidst 1. januar 2017, ajourføres kun ved større rettelser. Til: Patientorientering


 

 

 

Definition

Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, hvor lav knoglemasse medfører en væsentlig nedsættelse af knoglestyrken og dermed en øget risiko for knoglebrud.

 

 

Forekomsten af knogleskørhed hos kvinder

 

 

Alder

 

50 – 59 år

 

60 – 69 år

 

70 – 79 år

 

80 – 89 år

 

Knogleskørhed

 

Ca. 10 %

Ca. 30 %

Ca. 40 %

Ca. 35 %

 

Baggrund

Skelettet virker blandt andet som kalkdepot. Det udvikles i barne- og ungdomsårene, og det når sin maksimale størrelse (maksimal knogle masse MKM) i 20-30-års-alderen. MKM beror især på arvelige forhold og på kostens indhold af kalk og D-vitamin. Kalk findes især i mejeriprodukter, og D-vitamin især i fede fisk. D vitamin dannes også i huden, når den udsættes for sollys. Kvinder med lav MKM er mere udsatte for at udvikle osteoporose senere i livet.

               Skelettet tilpasser sig livet igennem de belastninger, som det udsættes for fx pga. vækst og fysisk aktivitet, dvs. gammelt knoglevæv nedbrydes til stadighed og erstattes af nyt knoglevæv (remodellering). Herunder tabes hele tiden en lille smule, dvs. der gendannes mindre knogle, end der nedbrydes. Med alderen falder knoglemassen således langsomt, men nogenlunde konstant (aldersbetinget knogletab).

               Denne proces kontrolleres af hormoner blandt andet kvindeligt kønshormon (østrogen), som får knoglemineralindholdet til at stige og gør knoglerne stærkere. Derfor er det aldersbetingede knogletab hos kvinder ubetydeligt før overgangsalderen. Men efter overgangsalderen medfører manglen på østrogen, at tabet af knoglemasse øger betydeligt.

 

Årsager

Lav maksimal knoglemasse (MKM) i ungdommen disponerer til osteoporose senere i livet. MKM er i disse tilfælde ganske enkelt så lav, at alene det aldersbetingede knogletab langsomt men sikkert før eller siden fører til osteoporose. Lav vægt, rygning, lav fysisk aktivitet og mangel på sollys forstærker denne proces.

               En række andre omstændigheder øger yderligere risikoen for osteoporose. Det gælder især tilstande med østrogenmangel fx anoreksi og tidlig overgangsalder, stofskiftesygdomme, sygdomme i binyrebarken og behandling med binyrebarkhormon.

 

Symptomer

Osteoporose i sig selv giver ingen symptomer. Osteoporose øger risikoen for knoglebrud især underarm, rygsøjle og hofte. Brud på underarm og rygsøjle viser sig allerede i årene lige efter menopausen. Brud på underarm når et maksimum i 60-70-års-alderen, hvorimod hyppigheden af brud på rygsøjlen tiltager med alderen. Hoftebruddene opstår senere. Det er formentlig hver 3. kvinde, som efter overgangsalderen får et brud i rygsøjlen. Disse brud kan medføre kroniske smerter, nedsat funktionsevne, øget rygkrumning og nedsat legemshøjde. Ca. hver 4. kvinde får et hoftebrud.

 

Undersøgelser

I praksis defineres knogleskørhed ud fra måling af knoglevævets mineralindhold (osteodensitometri) i et eller flere af de områder af skelettet, der specielt er udsatte for knoglebrud. Sædvanligvis måles på rygsøjlen i lænden og på den ene hofte. Før 65-års-alderen lægges hovedvægten på målinger på lænderyggen, efter 65-års-alderen på målinger på hoften. Bemærk at myndighederne anvender knoglemineralbestemmelse som kriterium for bevilling af individuelt tilskud til osteoporosemedicin.

 

Forebyggelse

Osteoporose kan forebygges ved indtagelse af kalk (calcium) og D-vitamin, sol og fysisk aktivitet; ½ l mælk og 1-2 skiver ost daglig dækker kalkbehovet hos de fleste. Efter overgangsalderen forebygges osteoporose effektivt med tilskud af østrogen.

 

 

Anbefalet daglig indtagelse af kalk og D-vitamin

 

 

 

Før overgangsalderen

 

Efter overgangsalderen

 

Kalk (calcium)

800 mg/dag

1.500 mg/dag

 

D-vitamin

5 µg/dag ~ 200 enh

10 µg/dag ~ 400 enh

 

 

Behandling

Kvinder med knoglebrud på baggrund af knogleskørhed behandles først og fremmest med tilskud af kalk og D-vitamin i kosten, sollys mindst ½ time hver dag og helst også øget fysisk aktivitet. Hertil tilskud af østrogen (fx Activelle ®, Livial®), eller et østrogen lignende "SERM",Evista®) og evt. bisfosfonat tabletter (Didronate®, Fosamax®), som stopper knoglenedbrydningen.

 

Osteoporoseforeningen

Landsforeningen mod knogleskørhed. Park Allé 5, 8000 Århus C. Tlf. 86 13 91 11 mandag, tirsdag og torsdag 10–16, fredag 10-15. Lægetelefon 86 13 91 11 hver torsdag 16-18, Tlf. Sjælland 33 93 03 50, Fax 86 13 64 47, Giro 025 92 92

  Ny Østergade 5, 1.sal 1101 Kbh. K