Menu


Forside
Henvendelse
Ydelser
Links
Procedurer
Patienthåndtering
Patientinfo
Gynækologisk helbredsundersøge
Abortus Habitualis
Celleforandringer 1
Endometriose
Celleforandringer 2 (Kræftens bekæmpelse)
Irritabel tyktarm
Knogleskørhed
Kønsvorter
Overvægt og fedme
Parvovirus B19
PCOS
P-piller - hvordan vælger man?
Præmenstruelt syndrom PMS
Spontan abort
Urin inkontinens
Øget hårvækst
Hormonbehandling efter menopausen 2
Kliniske forløb
MSRA
E-Ydelser

Ansvarlig: Sven O. Skouby. Revideres løbende og senest 1. januar 2016, ajourføres kun ved større rettelser. Til: Patientorientering

ENDOMETRIOSE

 

 

 

 

Definition

Endometrium er den latinske betegnelse for slimhinden inde i livmoderen. Når væv, som ligner endometrium, også findes uden for livmoderhulen, taler man om endometriose.

 

Hyppighed

Alle kvinder har formentlig i perioder endometriose i varierende grad.

 

Arvelighed og miljø

Alle kvinder er mere eller mindre disponeret for endometriose. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, dvs. nogle kvinder er fra naturen mere disponeret end andre. Der er ikke påvist miljøfaktorer, som med sikkerhed har indflydelse på udviklingen af endometriose.

 

Årsager

Der er to former for endometriose. Den almindeligste form skyldes, at menstruationsblod passerer baglæns gennem æggelederne og ud i fri bughule, hvor endometriecellerne kan sætte sig fast i små revner i bughinden. Sædvanligvis elimineres endometriecellerne hurtigt af kvindens eget immunsystem, men hos særligt disponerede kvinder klarer immunsystemet ikke denne opgave. I stedet vokser endometriecellerne fast og udvikler sig til endometriose. De sætter sig især de steder i bughulen, som er mest udsat for menstruationsblod, dvs. på bughinden foran og bag livmoderen og på æggestokkene.

              Man kender ikke årsagen til den anden og sjældnere form for endometriose. Den skyldes ikke retrograd menstruation. Den udvikler sig formentlig i resterne af de fine rør, som i fostertilstanden bliver til sædledere hos mænd, men som tilbagedannes hos kvinder (Wolff’ske gange). Denne form for endometriose sidder i vævet mellem livmoder og endetarm og i skedevæggen.

 

Symptomer

Det er almindelig kendt, at endometriose og svære menstruationssmerter hører sammen. Det er mindre kendt, at langt de fleste kvinder med endometriose faktisk overhovedet ikke har smerter. Hos disse kvinder opdages endometriosen ved en tilfældighed fx i forbindelse med en operation for en anden sygdom eller under udredningen for barnløshed.

              Symptomerne på endometriose skyldes blødning og vækst. Endometriose kan altså opføre sig på samme måde som endometrium inde i livmoderen, dvs. vokse under menstruationscyklus og bløde ved menstruationen. Dette forklarer fx menstruationssmerterne.

 

·         Svære menstruationssmerter (dysmenorré)

·         Smerter ved samleje (dyspareuni) pga. endometriose i skedevæggen bag livmoderen, som i udtalte tilfælde omdannes til en hård, øm plade.

·         Kroniske underlivssmerter både pga. endometriosen i sig selv, men også pga. myoser i bækkenets muskulatur som følge af endometriosen.

·         Uønsket barnløshed (infertilitet) både pga. sammenvoksninger i bughinden og af æggelederne og fordi endometriosen skaber et miljø i bughulen, som er giftigt for ægget efter ægløsningen.

·         Cyster på æggestokkene med et karakteristisk chokolade-lignende indhold (endometriom, chokoladecyste).

·         Blødning fra endetarmen under menstruation pga. indvækst af endometriose i tarmvæggen.

 

Udredning       

Diagnosen kan i realiteten kun stilles med sikkerhed ved mikroskopi af en vævsprøve udtaget i forbindelse med en operation i bughulen. Men man kan få en begrundet mistanke om endometriose, hvis kvinden fx klager over svære menstruationssmerter eller blødning fra endetarmen under menstruation, hvis man med ultralyd påviser endometriose-lignende cyster i æggestokkene, eller hvis man ved operation i bughulen ser forandringer, som ligner endometriose.

               Man kan ikke med nogen større sikkerhed identificere endometriose i en blodprøve. Men i mange tilfælde er cancer antigen 125 (CA125), anti-kardiolipin  antistof og amyloid A forhøjet hos kvinder med endometriose. I praksis anvendes disse markører for endometriose især til at følge udviklingen i sygdommen efter behandling.

 

Forløb

Endometriose er en kronisk sygdom med et meget varierende forløb. I de fleste tilfælde forsvinder den af sig selv takket være kvindens immunsystem. Sjældnere bliver den bare værre og værre.

 

Forebyggelse

Kvinder med kraftig og/eller langvarig menstruation har en større risiko for at udvikle endometriose, simpelthen fordi de i større grad udsættes for menstruationsblødning baglæns gennem æggelederne. På den anden side kan man så forebygge endometriose gennem at reducere menstruationsblødningens størrelse og menstruationernes antal. Dette gøres lettest med P-piller, minipiller, hormonspiral (Mirena®), P-sprøjte (Depoprovera®) eller P-stav (Implanon®). Et nyt pille præparat Visanne® er godkendt som specifik behandling af endometriose. Også  gravidtet virker forebyggende på endometriose.

 

Behandling

Endometriose kan behandles kirurgisk eller medicinsk. Uden at det skal tages alt for bogstaveligt vælger man i princippet primært kirurgisk behandling, når hovedklagen er smerte, og medicinsk behandling, når hovedklagen er barnløshed.

 

Medicinsk behandling

               Den medicinske behandling gives i mindst 6 måneder, som er den tid det tager, før inaktiveret endometriose skrumper og omdannes til arvæv. De forskellige behandlinger er ligeværdige når det gælder effekt. For alle behandlinger gælder, at der søges om enkelttilskud.

 

·         P-piller uden pause, planlagt pause max 3-4 dage

·         Mini-piller (Cerazette® tabletter, Mirena® hormonspiral, DepoProvera® P-sprøjte, Implanon® P-stav).

·         GnRH analog (injektion Zoladex® hver 3. mdr.).

•         Visanne® (dienogest) Nyt præprat (gestagen) godkendt til endometriose behandling

 

 

Kirurgisk behandling

Den kirurgiske behandling omfatter destruktion af endometriose med LASER eller elektrokoagulation, fjernelse af endometriosecyster fra æggestokkene og fjernelse af sammenvoksninger. Indgrebene udføres som regel ved kikkertoperation (laparoskopi).

 

               Hvis hovedproblemet imidlertid er infertilitet, og operativ behandling af især ovariel endometriose alligevel findes indiceret, bør det ske på en sådan måde, at fertiliteten så vidt muligt ikke kompromiteres, dvs. således at så meget ovarievæv som muligt bevares.

 

Endometriose og infertilitet

Kvinder med infertilitet på baggrund af endometriose bør under alle omstændigheder søge fertilitetsbehandling med ægtransplantation (IVF) og sættes på ventelisten hertil. Ventetiden benyttes til medicinsk behandling som skitseret ovenfor. Hvis endometriosen er meget udtalt og der er mange smerter, bør man forsøge at fremskynde IVF behandlingen.

 

Tilbagefald af endometriose

Endometriose er som sagt en kronisk sygdom. Behandling med god effekt er altså ingen garanti mod senere tilbagefald. Tilbagefald forebygges effektivt med for eks. P-piller eller mini-piller (Cerazette® tabletter, Mirena® hormonspiral, DepoProvera® P-sprøjte, Implanon® P-stav).

 

Ansvarlig: Sven O. Skouby. Udarbejdet: August 2012. Revideres løbende og sidst 1. januar 2017, ajourføres kun ved større rettelser. Til: Patientorientering

  Ny Østergade 5, 1.sal 1101 Kbh. K