Menu


Forside
Henvendelse
Ydelser
Links
Procedurer
Patienthåndtering
Patientinfo
Gynækologisk helbredsundersøge
Abortus Habitualis
Celleforandringer 1
Endometriose
Celleforandringer 2 (Kræftens bekæmpelse)
Irritabel tyktarm
Knogleskørhed
Kønsvorter
Overvægt og fedme
Parvovirus B19
PCOS
P-piller - hvordan vælger man?
Præmenstruelt syndrom PMS
Spontan abort
Urin inkontinens
Øget hårvækst
Hormonbehandling efter menopausen 2
Kliniske forløb
MSRA
E-Ydelser

Ansvarlig: Sven O. Skouby. Revideres løbende og senest 1. januar 2017, ajourføres kun ved større rettelser. Til: Patientorientering

ABORTUS HABITUALIS

GENTAGNE SPONTANE ABORTER

Definition

Gentagne spontane aborter (abortus habitualis) indebærer, at mindst tre på hinanden følgende graviditeter ender med spontan abort efter 6 fulde svangerskabsuger.

 

Hyppighed

Hyppigheden af abortus habitualis er ca. 1 %. Hyppigheden stiger med kvindens alder, og den er særlig høj hos kvinder over 40 år.

 

Årsager

Man skelner mellem årsager hos kvinden og årsager hos manden.

 

·         Hos kvinden drejer det sig især om fejl i arveanlæggene (kromosomfejl), om sygdomme i livmoderen (fx muskelknuder) og om hormonforstyrrelser.  Nogle anser også, at visse autoimmune sygdomme kan være årsag til abortus habitualis, men det er faktisk aldrig bevist.

·         Hos manden er det først og fremmest fejl i arveanlæggene.

 

I langt de fleste tilfælde finder man ingen forklaring på de gentagne spontane aborter. Bemærk i øvrigt, at kromosomundersøgelse af manden og kvinden strengt taget bør foretages efter tre spontane aborter, også selv om der har været normale graviditeter ind imellem.

 

Udredning - Sygehistorien gennemgås.

·         Familiær ophobning af gentagne spontane aborter i den allernærmeste familie tyder især på en medfødt øget risiko

·         Visse kroniske autoimmune sygdomme især gigtsygdomme (reumatisme) og blodpropper øger muligvis risikoen for spontan abort

·         Kortlægning af alle tidligere graviditeter, fødsler og aborter for at vurdere forekomsten af særlige fælles træk. Fravær af fælles træk taler for, at aborterne skyldes tilfældigheder

·         Rygning, alkohol og kaffe i overflod, og nogle typer medicin øger risikoen for spontan abort en lille bitte smule. Man bør naturligvis under alle omstændigheder holde op med at ryge, før man bliver gravid.

 

Laboratorieundersøgelser

·         Blodprøver fra manden og kvinden til kromosomundersøgelse. Det er især en såkaldt balanceret translokation, som disponerer for spontan abort

·         Undersøgelse af bakteriefloraen i skede og livmoderhals herunder også forekomsten af klamydia.

·         Undersøgelse af livmoderhulen med vandscanning og/eller kikkert på dag 8-9 i cyklus for at udelukke misdannelser eller muskelknuder, som fylder op i hulrummet og derved forhindrer graviditet.

·         Blodprøve taget på dag 3 i cyklus til måling af hypofysehormonerne FSH, TSH (stofskifte) og Prolaktin (mælkehormon), som alle på den ene eller den anden måde har indflydelse på æggestokkenes funktion.

·         Blodprøve taget 1 uge før forventet menstruation til måling af progesteron. Progesteron under 15 nmol/l tyder på, at det gule legeme i æggestokken producerer for lidt progesteron, hvilket kan øge risikoen for spontan abort

·         Forekomst af gigtsygdomme (reumatiske sygdomme) hos kvinden undersøges ved at udspørge om specifikke tegn på sygdomsaktivitet og måling af visse antistoffer i blodet (anti-fosfolipid, ANA, anti-DNA, Sjøgrens sygdom). Ledsagende udredning for thrombophili (protein-s, protein-s, Faktor V mutation, prothrombin mutation)

 

Prognose

Kun hos 3-5 % påvises en mulig årsag til de gentagne spontane aborter Hos >95 % er alle undersøgelserne altså normale. I så fald er sandsynligheden for at gennemføre den næste graviditet mellem 60 og 80 %.

 

Næste graviditet

Der er ingen grund til at tage særlige forholdsregler som for eks. sygemelding eller ekstra vitamintilskud. Man kan som hovedregel ikke gøre noget galt, man skal bare fortsætte med at leve som vanligt. Graviditeten overvåges i de første 12 uger med måling af progesteron og ultralydsscanning hver eller hver anden uge. Risikoen for misdannelser hos fostret vurderes ud fra scanning af nakkefolden i uge 11-14 og en gennemscanning af fostret i uge 18-20.

  Ny Østergade 5, 1.sal 1101 Kbh. K